Hvad er en midlertidig reservation (forhåndsgodkendelse)?
Det er en midlertidig reservation af et beløb på dit kreditkort, dit debetkort eller din PayPal-konto. Vi opretter den, når du tilmelder dig, starter en ladesession eller bestiller et nyt ladekort. Den tjekker, at din betalingsmetode virker og dækker de forventede omkostninger ved din ladesession. Vi reserverer kun beløbet.
Hvorfor kan jeg se en midlertidig hævning på min konto?
Reservationen kan vises i din netbank-app eller på dit kontoudtog som en afventende transaktion. Det er ikke en hævning. Vi debiterer ikke din konto og opkræver ikke beløbet.
Hvornår bliver beløbet frigivet?
Automatisk, så du behøver ikke at gøre noget. Efter din ladesession frigiver vi den del, der overstiger dine faktiske omkostninger, så snart vi har modtaget ladedata. Resten frigiver vi, når vi har behandlet din faktura. Det kan tage lidt tid. Når vi har frigivet reservationen, kan nogle banker bruge op til 28 dage på at fjerne den fra din konto. Du behøver ikke at kontakte os i den periode.
Hvad hvis reservationen stadig er synlig efter 28 dage?
Vi beklager ulejligheden. Kontakt først din bank. Vi har allerede frigivet reservationen, så det er kun din bank, der kan se, hvorfor den stadig vises, og fjerne den. Hvis din bank siger, at reservationen stadig er aktiv, skal du kontakte vores kundeservice. Så undersøger vi sagen.